Hi, How Can We Help You?

Modul 3 – Økonomistyring og årsafslutning

Modul 3 – Økonomistyring og årsafslutning

Diplomkursus for bogholdere: Modul 3
På modul 3 Økonomistyring og årsafslutning arbejder vi både med materiale fra bogføringen og i regneark.

På dette modul taler vi om budgetforløbet i virksomheder og arbejder med etableringsbudgetter, driftsbudgetter og likviditetskalkuler.

Herudover gennemgår vi, hvordan materialet fra bogføringen har en vigtig funktion i forhold til virksomhedens budgettering og budgetopfølgning, Samtidig ser vi også på, hvilke oplysninger fra bogholderiet, der er brug for i forhold til virksomhedens ledelse.

På kurset vil vi arbejde med ledelsesrapportering, og du får et godt indblik i vigtige nøgletal, som gør dig i stand til at vurdere en virksomheds økonomi, på samme måde som bankrådgiveren og andre interessenter ser den.

Fra at have arbejdet med det daglige bogholderi, så går vi nu videre til årsafslutning. Vi gennemgår regler og lovstof vedrørende bogholderiet, lageret og årsregnskabet. Du lærer om beskatning af personligt ejede virksomheder, og vi arbejder med de særlige opgaver, der ligger i bogholderiet i forbindelse med lukning af regnskaber, herunder reguleringer, hensættelser og periodisering.

Indhold:

  • Gennemgang af nøgletal
  • Øvelse i nøgletalsberegninger
  • Opstilling af perioderegnskaber
  • Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning og budgetkalkuler
  • Ledelsesrapportering
  • Lovgrundlaget i bogholderiet
  • Regler for varelageret
  • Årsafslutning, herunder regulering for egenandele mv.
  • Periodiseringer og hensættelser
  • Fra færdigbogført materiale til udvidet selvangivelse
  • Afslutning til revisor, samarbejdet med revisor

Varighed: 7 kursus dage fra kl. 9.00–16.00.

Prisen for Modul 3 er 19.000 kr. ex. moms.

Undervisningsdage

   Hold 3VBM3: 25., 26. oktober og 1., 2., 8., 9. og 15. november 2023

Status: Kurset starter til Oktober 2023

Tilmeld dig til vores undervisning
Adgangskrav til dette modul

Du kan kun tilmelde dig modul 3, hvis du har deltaget i Modul 2  Løn- og personaleadministration i bogholderiet eller har tilsvarende erfaring og viden om bogføring med e-conomic

Prisen inkluderer

Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og frokost, samt brug af økonomisystemet e-conomic – både på skolen, men også derhjemme.

Prisen indbefatter også adgang til et onlinekursus, hvor du kan teste dine evner i Microsoft Excel. Du vil få adgangsoplysningerne på mail i ugen op til kursets start.

 På dette kursus vil vi arbejde en del i Excel, du kan bruge vores computere eller medbringe din egen pc.

 Ud over kursusdagene skal der sættes tid af til hjemmearbejde.

Undervisningslokaler i Vejle 

Undervisningen foregår i  AOF’s lokaler på Sønderbrogade 34, 1. sal, 7100 Vejle.  Der er gode mulighed for parkering i Bryggen, som ligger lige overfor undervisningslokalerne. Der er de første 2 timers parkering gratis.

Hvis du vælger at parkere på Bryggen, så skal du gå til højre når du kommer ud af Bryggen og gå over på den anden side af gaden og ca. 25 meter fra krydset ligger AOF´s lokaler. Undervisningen foregår på 1 sal, men der vil altid være skiltet, så det er muligt for dig at finde det rigtige lokale.